Havens udvikling gennem tiderne

Haver har altid afspejlet menneskers forhold til naturen – fra de første nyttehaver, hvor grøntsager og urter sikrede mad på bordet, til nutidens haver, der ofte er en blanding af æstetik, afslapning og bæredygtighed. Gennem tiden har haven ændret form og funktion i takt med samfundets udvikling, kulturens strømninger og vores behov for ro og rekreation. Hvor den før var et nødvendigt arbejdsrum, er den i dag for mange et fristed. At se på havens udvikling giver derfor ikke bare indblik i design og planter, men også i, hvordan vi som mennesker lever og tænker.

Fra nyttehave til prydhave

I mange århundreder havde haven først og fremmest et praktisk formål. Den var stedet, hvor man dyrkede grøntsager, frugt og urter, som var afgørende for husholdningens overlevelse. Nyttehaven var et nødvendigt arbejdsrum, og dens udseende var underordnet i forhold til dens funktion. Bedene blev anlagt i rette linjer for at udnytte pladsen bedst muligt, og hver plante havde en fast rolle i familiens daglige madlavning og sundhed.

Med tiden begyndte haven dog at ændre karakter. I takt med at samfundet udviklede sig, og madforsyningen ikke længere var afhængig af hjemmedyrkning, blev der frigivet plads og overskud til at tænke i æstetik. Prydplanter og blomster fandt vej ind i haverne, og de begyndte at blive et udtryk for status og skønhed snarere end blot et praktisk nødvendigt rum.

Nyttehavens kendetegn

• Tydelige opdelinger mellem grøntsager, frugttræer og urter.
• Fokus på funktion frem for form.
• Planter valgt for deres nytteværdi, ikke for deres dekorative egenskaber.
• Haven tæt placeret ved køkkenet for nem adgang til madlavningen.

Denne form for have dominerede især i bondesamfundet og i de første byhaver, hvor pladsen var knap, og hvert bed havde en vigtig rolle.

Overgangen til prydhaven

Fra renæssancen og frem begyndte de første prydhaver at dukke op, ofte inspireret af adelens slotshaver. Her blev blomster, symmetri og kunstneriske elementer vigtige. For almindelige mennesker tog det længere tid, men i takt med industrialisering og bedre levevilkår fik flere råd og tid til at indrette haver for fornøjelsens skyld.

Det blev mere almindeligt at kombinere nytteplanter med blomster, og haven udviklede sig til et sted for både arbejde og nydelse. En køkkenhave kunne ligge side om side med en blomstereng, og frugttræerne fik selskab af prydtræer.

Prydplantens indtog

I takt med denne udvikling opstod en ny tilgang til haven:

• Blomsterbede i farverige mønstre blev populære i byernes villahaver.
• Græsplænen vandt indpas som et symbol på velstand og orden.
• Prydbuske og træer som syrener og roser blev statussymboler.
• Haven blev et sted for afslapning og socialt samvær, ikke kun for produktion.

Denne blanding af funktion og æstetik lagde grunden til den moderne have, vi kender i dag.

Fra nødvendighed til identitet

Hvor haven tidligere var et spørgsmål om overlevelse, blev den nu et sted, der afspejlede ejerens smag og identitet. Den kunne vise overskud, orden eller kreativitet – alt afhængig af, hvordan den var indrettet.

Skiftet fra nyttehave til prydhave markerer et vendepunkt i havens historie. Det var her, den begyndte at bevæge sig væk fra at være en skjult baggård og i stedet blev et frirum og en del af hjemmets præsentation udadtil.

Denne udvikling banede vejen for de mange historiske stilarter og trends, som senere satte deres præg på haverne – fra barokkens symmetri til romantikkens vilde udtryk.

Historiske stilarter og tidens trends

Havens udseende har altid været præget af de strømninger, der dominerede samfund og kultur. Fra stramt anlagte slotshaver til vilde romantiske haver – hver epoke satte sit fingeraftryk på måden, vi bruger og oplever haven. Når man ser tilbage, bliver det tydeligt, hvordan haven både har været et spejl af magt, mode og menneskers drømme.

Renæssancens symmetri

I 1500-tallet blev de første store prydhaver i Europa skabt. Inspireret af antikken og humanismens tanker om harmoni og balance, blev haverne anlagt med:

• Symmetriske mønstre og geometriske bede.
• Stensætninger og springvand som udtryk for rigdom.
• Urtehaver kombineret med blomster, så nytte og æstetik smeltede sammen.

Renæssancehaven var en iscenesættelse af orden, hvor naturen blev tæmmet og styret, så den passede til menneskets idealer.

Barokkens storhed

I 1600- og 1700-tallet tog barokken over med de imponerende franske slotshaver som forbillede. Her blev haven et politisk og socialt magtsymbol:

• Aksiale linjer og lange alléer, der strakte sig mod horisonten.
• Præcist klippede hække og figurer i buske og træer.
• Storslåede springvand og skulpturer for at understrege rigdom og kontrol.

I barokhaven var naturen underlagt streng disciplin. Alt blev planlagt for at vise symmetri, magt og kontrol – især i adelens haver.

Romantikkens frie former

I 1800-tallet opstod en modreaktion mod barokkens strenge linjer. Romantikken fremhævede naturens egen skønhed og skabte haver, der skulle ligne vilde landskaber.

• Bløde stier i stedet for lige akser.
• Søer, klipper og broer som dekorative elementer.
• Blomster i uorganiserede bede, der gav et mere naturligt udtryk.

Romantikkens have var ikke et magtudtryk, men et sted for følelser, fordybelse og poesi. Den skulle vække stemninger snarere end at imponere.

Den moderne villahave

Med industrialiseringens fremmarch og flere byhuse i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, kom en ny type have til: villahaven. Her blev græsplænen et centralt element, omgivet af blomsterbede, buske og enkelte træer.

• Plænen blev symbol på orden og overskud.
• Blomsterbede blev anlagt for pynt frem for produktion.
• Haven fungerede som forlængelse af boligen – et sted til leg, hygge og sociale stunder.

Trends i det 20. århundrede

I løbet af 1900-tallet blev haverne mere varierede. Funktionalismen i 1930’erne bragte enkelhed og minimalistiske løsninger, mens 1960’erne og 70’erne gav plads til eksperimenter med farverige blomster og alternative planter. Senere dukkede kolonihaver og nyttehaver igen op som modtrends, især under krige og kriser, hvor selvforsyning blev vigtig.

Haver som spejl af tiden

Når man kigger på de historiske haver, er det tydeligt, at de ikke kun var steder for planter – de var også udtryk for kultur, værdier og tidens æstetik. Fra barokkens strenge orden til romantikkens naturtro sceneri og villahavens hyggelige overskuelighed har haven altid afspejlet menneskets syn på natur og liv.

Hver periode har sat sit præg, og mange af disse elementer kan vi stadig finde spor af i nutidens haver.

Moderne haver med fokus på bæredygtighed

I dag er haven ikke kun et sted for æstetik og hygge – den er også blevet et område, hvor vi kan tage ansvar for miljøet. Bæredygtighed er en af de stærkeste drivkræfter i moderne havekultur, og det påvirker alt fra plantevalg til materialer og indretning. Mange haveejere søger at skabe grønne oaser, der både gavner naturen og giver plads til afslapning.

Fra pryd til økosystem

Hvor prydhaven tidligere handlede om perfekte blomsterbede og kortklippet græsplæne, er fokus i dag vendt mod at støtte biodiversitet og skabe balance. En moderne have kan derfor rumme elementer som:

• Blomsterenge, der tiltrækker bier, sommerfugle og andre insekter.
• Regnvandsopsamling, der mindsker spild og udnytter naturens egne ressourcer.
• Højbedshaver, hvor grøntsager og krydderurter dyrkes lokalt og uden sprøjtegifte.
• Vildhjørner, hvor naturen får lov at stå lidt mere uberørt.

Disse valg er ikke kun praktiske – de ændrer også måden, vi oplever haven på. Den bliver et levende økosystem frem for et rent dekorativt rum.

Materialer med omtanke

Bæredygtighed handler også om de materialer, vi vælger til havens indretning.

• Genbrugstræ eller FSC-certificeret træ til terrasser og hegn.
• Natursten i stedet for beton, som har et stort CO-aftryk.
• Kompostjord fremfor kunstgødning.
• Møbler og krukker lavet af genanvendte materialer.

Ved at tænke over materialernes oprindelse kan haven blive en del af en større grøn livsstil.

Den nye æstetik

Interessant nok har bæredygtighed også ført til en ny æstetik. Hvor man tidligere forbandt skønhed med det kontrollerede og velplejede, er det nu ofte det vilde og uperfekte, der anses som smukt. En plæne med kløver og vilde blomster kan være lige så dekorativ som en traditionel græsplæne – og samtidig langt bedre for naturen.

Haven som fælles projekt

En anden tendens er, at haven bliver mere social. Mange vælger at dele haverum, bytte frø eller deltage i fælles projekter som byhaver og fælleshaver. Det styrker både fællesskabet og bevidstheden om bæredygtighed.

Fremtidens have

Når vi kigger fremad, ser vi, at moderne haver vil fortsætte med at udvikle sig i retning af større ansvarlighed.

• Klimaforandringer gør tørketålende planter mere populære.
• Små byhaver og altaner udnyttes maksimalt med lodrette bede og krukker.
• Teknologi bruges til at optimere vanding og energi – fx med solcelledrevne pumper.

Alt dette peger på, at haven i dag ikke kun er et fristed, men også en aktiv del af den grønne omstilling.

En ny balance

Den moderne have handler i bund og grund om balance – mellem det æstetiske og det funktionelle, mellem mennesket og naturen. Bæredygtighed er ikke længere en niche, men et grundvilkår, og det præger, hvordan vi anlægger, passer og nyder vores haver.

Hvor haven engang var et arbejdsrum, og senere et statussymbol, er den i dag et sted, hvor vi kan udtrykke både vores personlige stil og vores ansvar over for kloden.

Havens rejse fra nytte til pryd og videre til bæredygtighed viser, hvor tæt den hænger sammen med vores liv og værdier. Den afspejler både tidens trends og vores behov – fra mad på bordet til skønhed og nu et grønnere ansvar. Én ting ændrer sig dog ikke: haven er stadig et sted, hvor vi finder ro og glæde.

Denne video giver et klart og visuelt overblik over, hvordan engelske haver har udviklet sig fra stram, formel opbygning til mere naturlige og vilde udtryk. Den illustrerer forskellen mellem perioder som barokken og romantikken og understøtter derfor godt din gennemgang af historiske stilarter.

Her får du en konkret, stedbaseret rejse tilbage i tiden gennem haven ved Eltham Palace. Videoen kaster lys over, hvordan historisk arkitektur og haveanlæg fæster sig i forskellige tidsepokers smag og formål – en smuk måde at give læseren et levende eksempel.